onsdag den 21. december 2011

Film der fanger

 Nogen film fra fanger bare ens opmærksomhed, og man kan nærmest allerede fra første sekund mærke den magiske følelse, som en film kan give. Den oplevelse har jeg savnet længe,  så igår gik jeg min dvd samling igennem, og fandt frem til at jeg skulle gense American History X. 
Første gang jeg så filmen var i 1998 i en lille biograf i Los Angeles. Jeg husker tydeligt, at jeg kom ud af biografen og var blæst væk af begejstring. Samtidig stod jeg tilbage en smule skræmt, fordi biografen lå i Venice Beach hvor filmen foregår. Hele filmoplevelsen føltes lige pludselig meget autentisk, skræmmende og vedkommende.
Jeg blev nok ikke helt så skræmt da jeg så filmen igår, men filmen var stadig lige så god og Edward Nortons præstation er jo bare en klasse for sig.