mandag den 3. december 2012

Manuskriptskrivning

Jeg faldt tilfældigvis over denne spændende hjemmeside om manuskriptskrivning og synes lige jeg ville dele den her på min blog.















http://www.lorentzenfilm.dk/

mandag den 22. oktober 2012

Fodbold er Gud

Til alle der bare elsker fodbold en lille smule, vil jeg anbefale at se denne fantastiske dokumentarfilm, "Fodbold er Gud". Den handler kort fortalt om tre argentinske fodboldfans, som alle igennem filmen fortæller om deres enorme passion for den argentinske fodboldklub, Boca Juniors. En går til psykolog for at bedre kunne forstå sin lidenskab, en bedstemor beder hver aften en bøn til spillerne, og en går i Diego Maradona kirke. En dedikation som går over i det ekstreme, men som fodboldfan kan jeg godt sætte mig ind i mange af deres følelser. Mon der er nogen danske fans der går i Michael Laudrup kirke? Jeg tvivler det.
Filmen kan ses gratis på Filmstriben.dk







onsdag den 17. oktober 2012

Abracadabra

Under mit besøg på filmfestivalen Cambrils Reus i 2010, var jeg heldig og se den svenske Oscar nominerede kortfilm, "Instead of Abracadabra".  En meget finurlig kortfilm om en ret absurd svensk tryllekunstner. Jeg fandt den idag ved et tilfælde på youtube, og synes lige jeg ville dele den her på bloggen.


 


søndag den 14. oktober 2012

Bedste scene i år

Udover geniale og rørende scener fra tv serierne Breaking Bad, Mad Men og Homeland, er jeg i år ikke blevet blæst omkuld på samme måde af spillefilm. Dog lige bortset fra en film,"Warrior". Den sidder stadig i kroppen på mig, og er en af de film der motiverer mig til at lave film.
Far og søn scenerne med Tom Hardy og Nick Nolte rammer helt ind i hjertet og er skuespil og person instruktion på højeste niveau.








tirsdag den 21. august 2012

TONNY

Idag har jeg valgt at gøre min film TONNY tilgængelig til allle på nettet. Jeg synes den fortjener et større publikum, så det håber jeg kommer til at ske nu. TONNY er uden tvivl mit hjertebarn og jeg er rigtig stolt af den. Jeg er dybt taknemmelig til alle dem, som knoklede røven ud af bukserne, for at filmen kunne blive en realitet. Filmen er optaget i min barndomsby Harlev lidt uden for Aarhus, og skildrer den lidt mere dystre side af en ganske almindelig parcelhusby i Danmark.  Hovedrollen som Tonny spilles af min gode ven Mads Koudal

Se filmen her: TONNY

lørdag den 21. juli 2012

Martha Marcy May Marlene

Det har været en rigtig god filmweekend. Igår havde jeg fornøjelsen af at se den nye 
Batman film,"Dark Knight Rises". I dag har jeg set indie filmen "Martha Marcy May Marlene" – og den sidder stadig i kroppen på mig. Det er virkelig en god og meget skræmmende film, der fanger ens opmærksomhed fra første billede til det sidste. 
Jeg har altid været skræmt af sekter, der hjernevasker folk, og jeg er i hvert fald ikke blevet mindre skræmt efter at have set denne film!
En rigtig flot film som jeg klart vil anbefale.



søndag den 15. juli 2012

Sidste dag på Island

Så er mine 12 dage her på Island ved at være ovre. I morgen er sidste optagedag på filmen "Artun", som jeg har været scripter og instruktør assistent på. Det har været en fantastisk oplevelse at være her på Island og få lov til at være med på en udenlandsk film. Crewet har været super seje og med høj arbejdsmoral, og børnene har bare spillet røven ud af bukserne. 
Her er lidt forskellige billleder fra de sidste par dage. 






























søndag den 8. juli 2012

Første indtryk fra Island









Er jeg landet på månen?

Er jeg landet på månen? Det var den første tanke der strejfede mig, da jeg forleden landede i Reykjavik, Island. Aldrig før har jeg set sådan et vildt landskab. Jeg er på Island for at hjælpe med på filmen "Artun", som instrueres af Gudmundur Arnar Gudmundsson. 
Første optagedag er i morgen og filmen skal foregå i om omkring Reykjavik. 
More to come.





lørdag den 4. februar 2012

TESTAMENTET

Dette er mit første blogindlæg i 2012. Jeg har været lidt sløj til at berette om mine filmoplevelser i år, men det håber jeg, jeg kan rette op på nu.
Første blog i 2012 skal handle om Christian Sønderby Jepsens dokumentarfilm Testamentet, som jeg har netop har været inde og se i Park Bio.  Jeg håbede på forhånd, at den kunne inspirere mig til min egen film Opland, som jeg er igang med at researche til.
Det må jeg sige at den gjorde – og meget mere til. Jeg blev virkelig ramt og rørt af denne ærlige film om en jysk familie, der går i dyb forfald på grund af en millionarv fra en rig morfar i Tyskland.
Jeg tænkte undervejs, at det nærmest ikke kunne være sandt, hvad jeg så udspille sig på lærredet.
Men det var den barske virkelighed fortalt om en familie fra en lille flække i Jylland.
Godt arbejde vil jeg bare sig til Christian Sønderby Jepsen. Håber virkelig den får succes i de danske biografer, det fortjener den.