fredag den 29. juli 2011

SUPER 8

Jeg har siden min barndom været stor tilhænger af de hyggelige børne sci fi - adventure film. Især Spielbergs "Nærkontakt af tredje grad" gjorde et kæmpe indtryk, da jeg så den første gang  på movieboxen, som min storebror havde lejet på den lokale Esso tank. 
Siden dengang synes jeg ikke rigtig der er blevet lavet film med den specielle stemning og hygge. Lige bortset fra SUPER 8, som jeg netop har været inde at se i biografen. 
J.J. Abrams står bag instruktionen og Steven Spielberg har produceret. Det ses tydeligt at han har en finger med i spillet. 
Jeg vil nok ikke give filmen topkarakter, men indrømme at jeg var total opslugt af filmen. Jeg følte mig flere gange som en lille dreng der sad hjemme i stuen med min bror og så film på movieboxen. 
Det er længe siden jeg har haft den fornemmelse i biffen, så det skal have filmen have kæmpe ros for at have givet mig. Det var det jeg kom for.
Så til alle jer der savner moviebox hyggefilm, vil jeg  på det kraftigeste anbefale at tage i biffen og se SUPER 8.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar